HP LaserJet P2015 Printer series - Hewlett-Packards softwarelicensaftale

background image

Hewlett-Packards softwarelicensaftale

BEMÆRK! BRUGEN AF SOFTWAREN ER UNDERLAGT BETINGELSERNE I NEDENSTÅENDE HP-
SOFTWARELICENSAFTALE. BRUGEN AF SOFTWAREN ER ENSBETYDENDE MED DIN ACCEPT
AF NÆRVÆRENDE LICENSVILKÅR.

VILKÅR OG BETINGELSER FOR HP-SOFTWARELICENSEN

Følgende Licensbetingelser regulerer din brug af den medfølgende Software, medmindre du har en
separat underskrevet aftale med Hewlett-Packard.

Overdragelse af licens. Hewlett-Packard giver dig licens til at bruge én kopi af Softwaren. "Brug" vil
sige lagring, installation, eksekvering eller visning af Softwaren. Du må ikke foretage ændringer af
Softwaren eller deaktivere nogle af Softwarens licens- eller kontrolfunktioner. Hvis Softwaren er
licenseret til "sideløbende brug", må du ikke tillade mere end det maksimale antal autoriserede brugere
at bruge Softwaren sideløbende.

Ejendomsret. Softwaren ejes og er ophavsretligt beskyttet af Hewlett-Packard eller Hewlett-Packards
tredjepartsleverandører. Din licens overdrager ingen adkomst eller ejendomsret til Softwaren og er ikke
et salg af nogen form for rettigheder til Softwaren. Hewlett-Packards tredjepartsleverandører kan
beskytte deres rettigheder, såfremt disse Licensbetingelser overtrædes.

Kopier og tilpasninger. Du har kun ret til at tage kopier eller tilpasninger af Softwaren til
arkiveringsformål, eller når kopiering eller tilpasning er et nødvendigt trin i den autoriserede Brug af
Softwaren. Du skal reproducere alle de meddelelser om ophavsret, der findes i den originale Software,
på alle kopier eller tilpasninger. Du må ikke kopiere Softwaren til offentlige netværk.

Ingen demontering eller dekryptering. Du må ikke adskille eller dekompilere Softwaren, medmindre
du har indhentet et forudgående, skriftligt samtykke fra HP. I nogle jurisdiktioner er HPs samtykke ikke
påkrævet i forbindelse med begrænset adskillelse eller dekompilering. På given foranledning skal du
forsyne HP med rimeligt detaljerede oplysninger om demontering eller dekompilering. Du må ikke
dekryptere Softwaren, medmindre dekryptering er en nødvendig del af betjeningen af Softwaren.

Overdragelse. Ved enhver overdragelse af Softwaren vil din licens automatisk bringes til ophør. Ved
overdragelsen skal du til erhververen aflevere Softwaren, herunder eventuelle kopier og relateret
dokumentation. Erhververen skal acceptere disse Licensvilkår som en betingelse for overdragelsen.

Ophør. HP kan bringe din licens til ophør, hvis HP underrettes om manglende overholdelse af
nærværende Licensbetingelser. Ved aftalens ophør skal du straks destruere Softwaren samt alle kopier,
tilpasninger og flettede dele i enhver form.

Eksportkrav. Du må ikke eksportere eller videreeksportere Softwaren eller nogen kopi eller
modifikation, såfremt dette strider mod gældende love eller regler.

Begrænsede rettigheder for den amerikanske regering. Softwaren og enhver dokumentation, der
følger med, er udviklet udelukkende med private midler. Det er leveret og licenseret som "kommerciel
computersoftware" som defineret i DFARS 252.227-7013 (okt. 1988), DFARS 252.211-7015 (maj 1991)
eller DFARS 252.227-7014 (juni 1995), som en "kommerciel enhed" som defineret i FAR 2.101(a)
(juni 1987) eller som "computersoftware med begrænsninger" som defineret i FAR 52.227-19 (juni 1987)
(eller ethvert tilsvarende styrelsesregulativ eller kontraktklausul), alt efter hvad der gør sig gældende.
Du har kun de rettigheder, der gives til en sådan Software og enhver medfølgende dokumentation af
den relevante DFAR- eller FAR-klausul eller af HPs standardsoftwareaftale for det pågældende produkt.

DAWW

Hewlett-Packards softwarelicensaftale

145